'U mar Baltiche jè 'nu mare 'nderne de l'oceane Atlandiche settendrionale e se iacchije jndr'â ll'Europe nord-oriendale, circunnate d'a Penisole scandinave, d'a terreferme de l'Europe cendrale e oriendale e da le Isole danese. Sfoce jndr'ô Kattegat e jndr'ô mare d'u Nord passanne attraverse le isole danese jndre ttréde stritte, l'Oresund, 'u Piccele Belt e 'u Granne Belt.

Mar Baltiche
viste satelletare a marze 2000
Parte deOceane Atlandiche
StatèreDanemarche, Estonie, Finlandie, Germanie, Lettonie, Lituanie, Pulonie, Russie, Svezzie
Coordinate59°30′N 23°00′E / 59.5°N 23°E59.5; 23
Dimensioni
Grannèzze377.000 km²
Lunghezze1600 km
Larijezze193 km
Profunnetate masseme459 m
Profunnetate medie55 m
Volume20.000 km³
Sveluppe costiere8.000 km
Idrografije
Bacine idrografeche1.650.000 km²
Immissarie prengepáleOder, Vistola, Njemen, Dvina, Neva
Ghiacciatefine ad 'u 45%
Salinitàsalmastre
IsoleGotland, Saaremaa, otre
'NzenatureGurfe de Finlandie, Gurfe de Botnia, Gurfe de Riga

Sfociane jndr'ô mar Baltiche cinghe granne jume: l'Oder, 'a Vistola, 'u Njemen, 'a Dvina e 'a Neva

Termine accume mare de l'Est sonde ausate jndre assaje lènghe de l'Europe continendale, pe' jèssere sàtte-sàtte jndr'ô danese (Østersøen), tedesche (Ostsee), finlandese (Itämeri), olannese (Oostzee), norveggese (Østersjøen), e svedese (Östersjön). Jndr'ô estone avène 'nvece chiamate mare Occidendale (Läänemeri). Oltre a 'u tagliáne, avène chiamate mar Baltiche jndr'ô frangese (mer Baltique), 'nglese (Baltic Sea), pulacche (Morze Bałtyckie), russe (Baltijskoe More - Балтийское море), lituane (Baltijos Jūra), lettone (Baltijas Jūra) e greche (Βαλτική Θάλασσα).

Scucchiamènde cange

'A vanne settendrionale d'u mar Baltiche jè canosciute cumme Gurfe de Botnie, d'u quale 'a vanne cchiù a nord avène ditte Baje de Botnie. Sùbbete a sud se iaccchije 'u mare de le Åland. 'U gurfe de Finlandie colleghe 'u mar Baltiche a San Pitreburghe. 'U mar Baltiche settendrionale se iacchije 'ndorne ad 'a vanne de Stoccolme, Finlandie sud-occidendale ed Estonie. Le bacine d'u Gotland occidendale e oriendale ccrèjene 'a cchiù granna vanne d'u mar Baltiche cendrale. 'U gurfe de Riga se iacchije 'mbrà Riga e Saaremaa e 'u bacine de Danziche se iacchije ad est d'a penisole de Hel sus 'a coste pulacche. 'A baje de Pomeranie jè acchijate a nord de le isole Usedom e Wolin, a est de Rügen.'U bacine de Bornholm combone 'a vanne a est de Bornholm e 'u bacine de Arkona se spànne da Bornholm a le isole danese de Falster e Zelanne. 'Mbrà Falster e 'a coste tedesche se iacchije 'a baje d'u Meclemburghe. 'A vanne cchiù occidendale d'u mar Baltiche e 'a baje de Kiel. L'Öresund, le cindure e 'u Kattegat collegane 'u mar Baltiche c'ô Skagerrak e i'u mare d'u Nord. 'A confluenze de quiste doje mare a Skagen sus 'a punde settendrionale d'a Danemarche jè 'nu spettachele visive, mete de assaje turiste ogne anne.

Economije cange

Jndr'ô 1999 'u gruèsse Ponde de Øresund hé limitate a trasùte a 'u mar Baltiche a sckife de medie grannèzze. Ad 'ô stesse timbe, 'u mar Baltiche jè 'a prengepále rotte commerciale pe' l'esportazione d'u petrolie russe.

Statère ca s'affacciane sus a 'u Baltiche cange

Isole cange

  Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Liste de isole jndr'ô mar Baltiche.

Cetate cange

Le prengepále cetate costiere sonde:

Puèrte 'mbortande (pure ce non g'essenne gruèsse cetate):

'Ndruche pure cange

Otre pruggette cange